Speditørelev i København

Nu er der igen mulighed for at blive optaget i ANCO-familien som speditørelev hos ANDERS NIELSEN & CO/ANCOTRANS. Vi har rigtig god erfaring med uddannelse af elever og søger p.t. elever i Kbh.
Scroll to content

ANDERS NIELSEN & CO/ANCOTRANS SØGER SPEDITØRELEV TIL VORES KONTOR I KBH MED START D. 1. SEPT. 2021


Anders Nielsen & Co/ANCOTRANS er Danmarks største transportør af skibscontainere med mere end 750 lastbiler kørende i daglig rotation i et område dækkende Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. 

Vi har stor og rigtig god erfaring med uddannelse af elever og søger p.t. en ny speditørelev til vores kørselsafdeling i København. Så hvis du har lyst til at blive en del af ANCOfamilien og tage del i vores vision om at blive den største containertransportør i Europa, så læs endelig videre.

Anco_Hamb_day 2_office_ 12.jpg

DAGLIG JONGLERING MED MANGE BILER

Som elev bliver du en del af vores kørselsafdeling i København, hvor du vil blive kastet ud i alt fra disponering af lastbiler til forskellige administrative opgaver i forbindelse
med vores mange transporter. 

Tempoet er højt og humoren i højsædet, og du vil meget hurtigt blive udfordret på en lang række områder fra planlægning af transporter til kundeservice. Vi kan til gengæld tilbyde dig en alsidig uddannelse i transportbranchen og en hverdag, som med garanti ikke bliver kedelig! Klarer du det rigtig godt, vil der med stor sikkerhed blive et job til dig hos Anders Nielsen & Co/ANCOTRANS i fremtiden.

ER DU EN AF VORES NYE KOLLEGAER?

Så bliver du en del af Danmarks førende transportvirksomhed inden for container kørsel med egne kontorer i Gøteborg, Helsingborg, København, Odense, Aarhus, Hamburg og Rotterdam - og en stærk vision om mere. Vi er en handlekraftig virksomhed, som drives frem af viljen til vækst og modet til forandringer. Dagligdagen er præget af et fokus på vækst, kundeservice, udvikling og gode resultater i kraft af vores dygtige medarbejdere. Samtidig arbejder vi hver dag hårdt på at skabe et godt arbejdsmiljø ud fra et værdisæt, som alle i virksomheden kender.

DEN RIGTIGE KANDIDAT HAR FØLGENDE KVALIFIKATIONER:

• Du har afsluttet HHX, STX, EUX, HF eller HTX. Hvis du kommer fra STX, HF eller HTX, skal du tage de 5 ugers supplerende grundforløbsundervisning (EUS).
• Har du samtidigt erhvervserfaring, er det kun en fordel
• Du er yderst robust, når det bliver hektisk
• Du er grundig og meget serviceminded
• Du passer ind i vores familieånd og vil være med til at udvikle virksomheden
• Du er nysgerrig og elsker at lære nye ting
• Du er IT-kyndig (Navision/Microsoft produkter)
• Du taler og behersker engelsk og gerne andre sprog

Du vil få en ansættelse med ordnede forhold, med bl.a. frokost, frugt, massage, forsikrings- og sundhedsordning.

Ansættelsesstart er d. 1. September 2021.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål omkring stillingen som speditørelev så ring til Simon Malmberg, Transport Manager i København, på 39 15 90 05.

Du kan i øvrigt læse mere om os her:
www.ancotrans.com
 
 

Usually responds within a week

Or, know someone who would be a perfect fit? Let them know!

Copenhagen

Fabriksparken 1
2600 Glostrup Directions cph@ancotrans.dk +45 3915 9000 View page

We want to be the best work place in the industry, attract and retain the best employees.

Already working at Ancotrans?

Let’s recruit together and find your next colleague.

Teamtailor

Applicant tracking system by Teamtailor